Af Louise Hartmann, Institute for Advanced Study in PBL (IASPBL)
Foto: Niels Krogh

Den problem- og projektbaserede læring er et af AAU’s særkender og en integreret del af universitetets undervisningspraksis. Selvom der i praksis kan være forskel på, hvordan ansatte på tværs af universitetet opfatter og bruger modellen, har AAU et sæt grundlæggende principper, som sætter en overordnet retning for, hvordan universitetet underviser efter AAU’s model for problembaseret læring. De blev formuleret i 2015, og det er nu blevet tid til at se dem efter i sømmene.

Dialog med underviserne

En arbejdsgruppe nedsat af AAU’s strategiske råd for uddannelse (DSUR) har lavet et forslag til en opdateret udgave af AAU’s principper for problem- og projektbaseret læring. Den skal nu præsenteres for dem, der til dagligt arbejder inden for rammerne af PBL-principperne – AAU’s ansatte. Derfor inviterer arbejdsgruppen i marts alle undervisere og ansatte til en række dialogmøder om det første forslag til de kommende principper.

Thomas Ryberg er leder af IAS PBL og forperson for arbejdsgruppen, der har udformet et forslag til en opdateret udgave af AAU’s principper for problem- og projektbaseret læring.

”Arbejdsgruppen har gennemført interviews bredt i organisationen, men det har selvfølgelig kun været et udsnit af undervisere, vi har kunnet medtage i den proces, så vi håber at dialogmøderne kan byde på yderligere perspektiver,” forklarer han.

PBL skal kunne følge med tiden

Uddannelseslandskabet har ifølge Thomas Ryberg gennemgået en markant transformation i de sidste 10 år, og den nye generation af studerende bringer nye perspektiver og behov. F.eks. er studerende i stigende grad fokuseret på trivsel og på at indgå i meningsfulde sociale fællesskaber med deres medstuderende. Det kalder på, at uddannelsesinstitutioner løbende gør sig overvejelser om, hvordan de bedst muligt følger med udviklingen. Også inden for det pædagogiske og didaktiske område.

”Vi ser gerne os selv som førende på PBL-området, men med den position forpligter vi os også på fortsat at udvikle vores model og følge med tiden, og derfor er vi nødt til med jævne mellemrum at pudse arvesølvet,” siger Thomas Ryberg.

På baggrund af input fra dialogmøderne færdiggør arbejdsgruppen et første udkast til de opdaterede principper, som drøftes i DSUR i maj 2025. Herefter arrangerer arbejdsgruppen yderligere dialog i samarbejde med de enkelte fakulteter, inden de opdaterede principper sendes til godkendelse i direktionen inden udgangen af 2025.

Læs mere om processen og hvordan du kan deltage i dialogmøder herunder.